Indoor Biking (spinning):
Effektiv konditionstræning på spinning-cykler.
Der vil både være siddende og stående arbejde på cyklerne, ligesom vi også arbejde med både tung og let belastning.
Musik og instruktør bidrager til at du får optimal træning ud af timen.
Vi cykler på IC7 cykler fra Tomahawk, og benytter visningen af Watt tal i undervisningen.
Vi tilbyder løbende Watt-test, hvor dit personlige tal findes.
(Det er IKKE en forudsætning for deltagelse at man har lavet en watt test først)
Husk drikkedunk og lille håndklæde til styret.
Nye deltagere opfordres til deltage på vores begyndertimer til at starte med.
Nybegynder biking:
Et hold til dig der aldrig har prøvet at “spinne” før.
Holdet er kun på 45 min, og der bliver lagt vægt på at få indstillet cyklen rigtigt, lære betydningen af de forskellige ”kommandoer”, og ikke mindst vænne sig til at sidde i sadlen i længere tid.
Der vil være pauser undervejs.
Husk drikkedunk og lille håndklæde til styret.
Cirkeltræning på hold:
Foregår i styrketræningslokalet. Vi bruger både maskinerne og gulvet. Vi laver simple øvelser med håndvægte og store bolde. Vi arbejder i 45 sek – holder 15 sek. hvile og skifter til næste øvelse. Træning hvor du både får arbejdet med styrke i musklerne og holder pulsen godt oppe. Alle kan være med – belastningen på maskinerne og øvelsernes sværhedsgrad tilpasses den enkelte.
Timen starter med individuel opvarmning på kredsløbsmaskiner ca. 5 min. hvorefter vi gennemgår vi dagens program, og starter op.
Husk drikkedunk med vand/saft.
Vi anbefaler også at du har spist morgenmad.
Cirkel-spin:
Timen starter med 25 min i vores cirkeltræningsmaskiner i centeret og afsluttes 25 min konditionstræning på spinningscyklerne. Du vil blive vejledt til korrekt udførelse af øvelserne i cirklen og også motiveret til at presse dig selv lidt mere end du måske gør når du træner selv.
Start evt selv med let opvarmning (fx 10 min Crosstrainer eller gang på løbebånd) før timens start.
Cirkeltræning i vand:
Foregår i varmt-vands bassinet. Fungerer som almindelig cirkeltræning, hvor man flytter sig rundt til forskellige øvelser i en bestemt rækkefølge. Hver øvelse laves i 2 min. Desuden vil der være fælles opvarmning og nogle gange i løbet af timen laver holdet fælles øvelser. Der arbejdes med både mave, ben, arme, ryg og puls. Desuden trænes balancen og der opnås en generel opstramning. Instruktøren er med i vandet og guider jer undervejs.
Husk drikkevand, det bliver varmt.
Stram op, aqua:
Foregår i varmt-vands bassinet. En blanding af puls, styrke og balance træning. Effektiv muskel opstramning. Husk drikkevand, det bliver varmt.