I Sport & Fitness Brædstrup har vi et område specielt beregnet til Cirkeltræning:

Maskinerne kommer fra en af verdens førende leverandører: Life Fitness.
Cirkeltræningsmaskinerne er et perfekt supplement til vore cardiomaskiner, og almindelige styrketrænings udstyr. Cirkeltræningsmaskinerne kan være en nemmere måde at komme i gang med styrketræning på. Det er enkelt og effektivt.

Denne form for træning vil helt sikkert også tiltale de sportsudøvere som normalt dyrker mere konditionsprægede discipliner, så som løb og cykling. Fælles for de fleste former for idræt er, at en øget muskelmasse vil være med til at minimere risikoen for skader, samt øge muligheden for at forbedre sine præstationer væsentlig. Det opnår du også ved cirkeltræningen. Desuden øges forbrændingen.

Har du en travl hverdag, er cirkeltræning et rigtig godt tilbud til dig.  På under en halv time kan du komme igennem alle kroppens store muskel grupper, og samtidig få pulsen op.

I praksis fungerer træningen ved at man arbejder i 45 sek. og holder pause i 15. I pausen rykker man videre til den næste maskine. Et ur på væggen holder styr på tiden for dig. Maskinernes simple men effektive opbygning, gør det meget nemt at indstille vægten, på det der passer til dit niveau.

Udover muligheden for individuel cirkeltræning i maskinerne har vi også cirkeltræning som holdaktivitet.  Læs mere om det under menu punktet “holdbeskrivelser”